Uge 11/21 Tema 02 opgave – Gestaltlove
_______________________________________________________________________

I denne uge skal jeg finde mindst en af de beskrevne Gestaltlove fra artiklen “Hvad er gestaltlovene og hvordan bruger man dem til design’. På siden henviser jeg til websitet og angiver en begrundelse for mit valg.
Igennem en serie af teorier blev Gestaltlovene udviklet af en gruppe tyske psykologer.
Formål: Igennem en serie af teorier omkring visuel opfattelse eller principper, som de også kaldes, er grundstenene i designregler der arbejder ud fra:
Hvordan modtageren opfatter, forstår og relaterer visuelle designidentiteter og skaber sammenhænge i designs.
Den valgte virksomhed
Jeg synes deres logo rammer godt til at indfange øjnene og opmærksomheden, set med gestaltloven ‘Lukkethed’. Siden er let tilgængelig, overskuelig og indbyder til, at jeg får lyst til at gennemse den ydderligere. Deres slang: ‘Viden, udvikling og samvær‘, går fint i tråd med det første indtryk jeg får af siden. Det handler om folk imellem (store headerbillede) og at lære noget. Den gennemgående farve, med vigtige beskeder og knapper er omkranset i karry-gul, som øjnene hurtigt bliver ledet hen til, for at kunne skære igennem andre informationer og guidet direkte hen til en ønsket lokalafdeling.
Logo: Gestaltloven om Lukkethed
A: arbejdernes O: oplysnings F: forbund . Grundlagt i 1924. AOF’ logo har ændret sig meget igennem årene, og er i 2021 endt med nuværende udtryk. Det er optegnet i hvide linjer på mørk baggrund. Logoet er ufuldkomment og ikke lukket til, men flyder ud i de andre bogstaver. Gestalt loven her er: At seeren opfatter en hel form ved at udfylde den manglende visuelle information, for at opfatte et komplet udtryk.
Topmenu: Gestaltloven om Nærhed / gruppering
AOF har her valgt farven karry-gul til at repræsentere deres menupunkter. Menupunkterne er et design i elementer af grupper, som er arrangeret i en ensartethed og opfattes som om elementerne hører sammen. Den karry-gule farve gør, at menupunkterne hurtigt ses og andet kan udelukkes. Gestalt loven her er: At nærhed og gruppering skaber en overskuelig ensartethed gennem former, farver, tekstur og størrelser for seeren.
Tekstsiden: Gestaltloven om Lighed
Når jeg scroller ned ad siden, er der en behagelighed med bokse der ligner hinanden og er sat op som logisk opdeling til mere info. Som sagt, er de allervigtigste informationer omkranset i den karry-gule farve, der hurtigt får ledet øjnene videre til det, du søger efter. Du bliver hurtigt klar over at farven leder øjet hen til de vigtigste budskaber, som AOF ved, er dem, der oftes bruges. Gestalt loven her er: At lighed, som står for objekter der ligner hinanden, hvor seeren opfatter hvert element, som en del af et helt mønster. Det kan være som billeder eller beskeder via en serie af separate elementer. En større forståelse af sammenhæng sker, takket været gestaltloven om lighed.
_______________________________________________________________________
Udkast til logo (der mangler finpudsning). Et enkelt design der er lavet i Powerpoint.

NÆRHED: Fra i’et i ‘Univers’ løber der figurer tæt på hinanden, som skal symbolisere små universer og himmellys. Elementerne ses som en gruppe.
LIGHED: Sammen danner de ens elementer i et mønster og grupper, der skaber illusionen om, at de hører sammen. Cirkel elementet er ens og går igen i lyspærens cirkel.
FORBUNDETHED / FORTSÆTTELSE: Cirkel elementerne fører øjnene via en sti / linje og har en fortsættelse under ‘Universe’ .
LUKKETHED: Rammen omkring skrift og figurerne er ikke lukket til, dog vil seeren opfatte den som hel, ved selv at udfylde den manglende information, for at få et komplet udtryk. Det sammen gør sig gældende i lys-pæren, hvor fatningen kun er tegnet i streger, og derved heller ikke er lukket helt til.
_______________________________________________________________________

Gestaltlove, brugt i design
- 1) Nærhed Figurer der er placeret tæt på hinanden ses som en gruppe.
- 2) Lighed Ens figurer opfattes som en gruppe.
- 3) Lukkethed Delelementer af et billede stykkes sammen til at skabe helheden.
- 4) Figur/baggrund Hjernen leder efter mønstre, kontinuitet, ensartethed f.eks. som ses i ‘Rubins vase’.
- 5) Forbundethed Forbinder figurer med en streg, så de opfattes umiddelbart som sammenhørende.
